Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vor nuværende folkeskole. Tidsrummet 1889—1914
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
store av utstrækning at det vilde være
uforsvarlig at gjöre skoleveien længre, selv for de
større barn. Med hensyn til smaaskolens kredser
viste det sig at utgifterne i forhold til det ringe
barneantal vilde bli altfor store Og det har
tillike været pædagogiske fordele ved at holde
de gamle kredser udelt, da man paa den maate
kunde dele smaaskolen i opadstigende,
istedenfor paralelle klasser. Men forøvrig viser
utviklingen at det har været fremgang paa alle
punkter, takket være et interessert arbeide og
offervilje.
Overgangen fra omgangsskole til fastskole
er naadd saa langt, at i 1910 (det sidste aar
hvorfra der foreligger offentlig beretning) gik
av samtlige skolebarn omtr. 279,000 — 99,5 pct.
i fastskole, kun 1117 – 0,47 pct paa omgang
i kredsen.
Tallet paa de barn som i hele riket gik
uten skole, er gaat ned fra 1260 i 1895 til
729 i 1910.
Den kredsregulering som loven av 89 har
git støtet til, men særlig den utvidede skoletid
har medført en overordentlig livlig
byggevirksomhet, og ikke mindre den voksende
forstaaelse av, hvilken betydning det har at skolen
har sit eget hus, istedetfor at maatte ta til takke
med leiede lokaler, som er opført i ganske
andre øiemed. Hundieder av helt nye skolehus
har reist sig, og mangfoldige av de ældre er
ombygget og utvidet. I tidsrummet 1891 —1910
er nedlagt i bygninger omtr. 4 millioner kroner
i 5-aarlige perioder, altsaa tilsammen 16—17
millioner. Mange av de nye bygninger
betegner visselig et stort fremskridt i henseende
til praktisk, skolemæssig og vakkert anlæg og
indredning, men det kan ikke negtes at endnu
flere lider av store mangler i de nævnte
retninger. Disse skyldes ukyndighet hos
bygherrer og bygmestre; for samme pris kunde
man faat fuldt gode, hensigtsmæssige og smukke
hus. Det er en meget beklagelig mangel ved
vor skoleadministration, at den endnu i vore
dage savner teknisk kyndige organer som her
kunde planlægge og retlede. Helseraad og
overtilsyn kan ikke forutsættes i almindelighet
at raade over saadan kyndighet. Flere
skoledirektører har gang paa gang klaget over at de
betydelige summer som er nedlagt i
skolehusene paa langt nær gir valuta. Allerede i
90-aarene hadde lærerstanden, som forutsaa
den kommende nybygningsperiode, gjennem sin
organisation henledet statsmyndigheternes
opmerksomhet paa hvor nødvendig det var at det
offentlige her grep ind, særlig ved at utgi en
samling av planer og retledninger med overslag
for forskjellige typer av skoleanlæg, men
forgjæves. Nu er vel byggearbeidet i det
væsentlige avsluttet for en længre fremtid, derfor er
det saameget sørgeligere at leiligheten ikke
blev benyttet.*)
Har nu hjemmene utnyttet de bedre
vilkaar som forbedret kredsordning, utvidet
skoletid, klassedeling og faste egne skolehus har
skapt til bedste for barnene? Derom skulde
opgaverne over skolesøkningen gi nogen besked.
I 1895 utgjorde skoleforsømmelserne, fordelt
over det hele Land, 10 pct. 7 skoledage pr.
barn. Denne er senere gaat jevnt nedover,
i 1910 utgjorde den 6,36 pct. = 4,7 dag pr.
barn. Fra 1900 findes for første gang
oplysning om, hvor stor del av forsømmelserne
skyldtes ugyldig grund. Fra 3,5 pct. er disse
gaat ned til 1,7 pct. i 1910. Dog er herved
at merke at opgaverne er rent skjønsmæssige,
og derfor mindre paalidelige. Om dette
vigtige kapitel av vor skoles saga indeholder de
officielle beretninger fra overtilsynene ogsaa
under den nuværende ordning mange og
interessante ting, som dog ikke kan medtas her.
Med hensyn til undervisningen har en av
de betydeligste og virksomste reformer været
i størst mulig utstrækning at gjennemføre
klassedeling indenfor hver av skolens
hoved-avdelinger. De udelte kredser er fra 1895 til
1910 gaat ned fra omtr. 1800 (31 pct.) til vel
1300 (22 pct.). 1 1910 omfattet landsskolen
14—15000 klasser, mot opimot 11000 i 1895.
Dette arbeide er saameget mere
anerkjendelse værd, naar man vet, at det
gjennemsnitlige antal barn i hver kreds hele riket over
ikke er naadd op til mer end 45, og i hver
klasse ikke over 22 (i 1910 var det 19). Den aarlige
* Se forøvrig O. ürenness ovenfor nævnte skrift; bl. a.
de der tilrettelagte mangler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
