Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For at fordrive tiden satte jeg mig til at gape og puste ut i lange
drag, — jeg moret mig over de vældige dampskyer, jeg fik til at stige op
i den iskolde luft.
Saa kom madamen for at lægge i ovnen. Da hun saa mig sitte borte
i sofaen, sendte hun mig et ængstelig blik. — Jeg maatte virkelig und«
skylde, hun vilde helst, at jeg ikke satte mig paa sofaen og stolene,
for varetrækket blev saa let skittent. Hun skulde faa ind en stol fra
kjøkkenet.
Det fandt jeg ganske rimelig. Litt rød i hodet over min tankeløshet
reiste jeg mig beskeden.
Madamen gav sig til at fyre i ovnen. Først la hun forsigtig en liten
glo ind i asken, derpaa litt smaaflis og til slut to pinder i kors over det
hele. Saa gav hun sig til at puste av alle livets kræfter.
«Nu skal vi snart ha det deilig og varmt!» sa hun.
Ja, dette var altsaa værelset. Madamen hadde en feltseng, som hun
skulde sætte ind hver kveld, saa kunde jeg ligge paa den der borte i
kroken. Men det hændte ofte, hun fik besøk — helst om søndagene, da
fik jeg være saa snil at holde mig ute i kjøkkenet med pus, eller ogsaa
kunde jeg jo ta mig en liten spasertur ute paa gaten. Det fandt jeg, var
yderst rimelig. Og saa vilde hun gi mig et godt raad. — Jeg skulde sky
alle slette kamerater som selve pesten.
«Ja, tusen tak,» sa jeg.
— Aa det var jo egentlig ikke noget at takke slik for. Men det var
velment, der det kom fra. — Og nøkkelen til kufferten var det bedst, hun
fik beholde, forat hun kunde holde tøiet i orden.
Jo da, madamen fik nøkkelen, og saa smat hun ut i kjøkkenet, hvor
kufferten stod, for at snuse den grundig igjennem. Ilden var for længst
slukket i ovnen. Jeg sat og frøs paa den tillatte stol, som imidlertid
var kommet ind fra kjøkkenet. Da kom Mons — den gamle stygge
katten — hoppende op og satte sig paa mit fang. Den gav sig til at
murre og male og skubbe sine løse haar av paa mine klær. Av høflighet
mot mit nye hjem gav jeg mig troskyldig til at klappe bestet. Men ret
som det var bet den mig i næsen og var med et sprang nede paa gulvet
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
