Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«HavsuZua»
Over havet langt derute,
der hvor solen synker ned,
seiler stilt min tankeskute.
Sporløs er den store vei
i det store, stille øde.
Kun et fnug blandt død og døde.
Livet, som blev skjænket mig.
For at naa de fagre drømme
maa jeg seile efter stripen
av de gyldne purpurstrømme.
Stirre, stirre. — Altid jage
efter stripen, som forsvinder.
Sagte skvulper livets minder,
ekko fra de svundne dage.
Bævende min tanke skimter
aandens store tryllerike,
hvor de sidste straaler glimter.
Fare, fare, — aldrig hvile, —
skynd dig, timeglasset rinder!
Ser du evighetens tinder
funkle, glitre, til dig smile?
Hvor jeg higer, hvor jeg stunder!
Favne vil jeg evigheten
med sit straalende vidunder.
Lænket griper haanden efter
gylden frugt; men grenen bøies.
Kun med længslen maa jeg nøies,–
spildte, spildte mine kræfter.
Tungt i hjertet bønnen banker:
Gud, min Gud, gjør farten større!
Tid er ei at sænke anker.
Havfrusangen over vandet,
æolsharpens længselstoner
lokker fra de gyldne troner
til det fjerne drømmelandet.
Maalet flyver som en maake. —
Aa! hvor gad jeg heller hugge
veien gjennem storm og taake.
Se, der synker lykkelandet —
med de fagre gyldne troner!
«Aldrig hjemme» stille toner
som et ekko over vandet.
65
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
