Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I.
Den franske Revolution af 1789 havde forplantet sine
Virkninger ud over Frankrigs Grænser. I det lille Naboland
Schweiz havde Samfundsforholdene under mange Aars Fred
udviklet sig omtrent som i Frankrig under Kongedømmet:
trykkende Grundskatter, Lavsvæsen og Enerettigheder, en
Landbefolkning, der kuedes og udsugedes af Stormændene i Byerne, nogle
Landsdele herskende paa andres Bekostning, Nød og Fordærvelse
i Fabrikegnene, et Lavmaal af Oplysning, Mindretalstyranni
hele Edsforbundet over[1]. Der trængtes til frisk Luft, og den
kom fra Frankrig. Franske Tropper rykkede ind i Schweiz,
besatte visse Steder Landet og indlemmede det i den franske
Republik, stod andre Steder beskyttende bag Indbyggernes
Frigjørelsesforsøg, slog mødende Modstand ned, erobrede Byer som Solothurn,
Freiburg og Bern, Brændpunkter for det offentlige Liv i Landet,
og fik den 11. April 1798 den helvetiske Republik udraabt.
Efter fransk Forbillede sattes 5 Direktører som udøvende Magt
i Spidsen for den „ene og udelelige“, af lutter ligeberettigede
Landsdele sammenfatte Republik, der overtog de hidtil
selvstændige Kantoners Statsejendom.
I den ny Forfatning erklæredes Oplysningen for „det ene
af den offentlige Velfærds to Grundlag“, og „Menneskeslægtens
moralske Forædling“ gjordes til Borgernes Opgave. Med de
nye Statsformer var ikke alt gjort. „Det store Flertal af
Befolkningen er hverken glad eller begejstret over Trældommens
Afskaffelse og den politiske Ligheds og Friheds Indførelse“, sagde
Ministeren for Kunst og Videnskab, en energisk Talsmand for
den ny Ordning; „Befolkningen staar ligegyldig eller endog
uvillig stemt, fordi den ikke forstaar Betydningen af den Gave,
den har faaet. Men naar Tanken om dens Betydning først en
Gang er trængt ind i Folket, vil det betragte den som sit
kosteligste Klenodje og hellere sætte Liv og Blod i Vove end give
Slip paa en Tøddel af fin Frihed.“
Først og fremmest trængtes der til en Omordning af
Skolevæsenet. Af ca. 350 Skoler paa Landet havde knap 130 særlige
Skolestuer, og fandtes de, var de smaa, lave, mørke Rum, hvor
Børnene var anbragte hulter til bulter, i en kvælende Stank, en
[1] Se Fredrik Bajer: Republiken Svejts. (Studentersamfundets
Smaaskrifter Nr. 51—52)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 02:34:09 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/folkpest/0007.html
