Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
trænger til mig,“ og holdt sit Ord. Ved Moderens Side stred
og stræbte hun for at faa de smaa Midler til at slaa til. Den
noget svagelige Dreng opdroges nu kun af de to Kvinder. Og
ud fra hans egen Barndom slog det Rod i ham, hvor meget en
Moder kan være for sit Barn, og hvor afgjørende det er for et
Barn at have et Hjem at voxe op i. Men var Følelsen fra
Naturens Haand hans stærke Side, saa fik den Drivhuspleje ved
hans Opdragelse som „Moders Dreng“. Aldrig prøvede han
hvad det vil sige at staa paa sine egne Ben og bruge sin
Forstand. Hvert Øjeblik løb han sig Stavere i Livet og led
Skuffelser, som han dog med sit sorgløse Sind havde glemt, naar
han havde sovet paa dem. I Skolen sad han aandsfraværende
og drømte, naar ikke Følelsen i ham blussede op. Han lærte
aldrig hverken at skrive godt eller at stave rigtigt, men samtidig
kunde han oversætte en Tale af en græsk Oldtidstaler med saa
ildfuld en Veltalenhed, at hans Gjengivelse overtraf en, hans
Lærer havde ladet trykke. „Jeg troede, alle Mennesker i det
mindste var lige saa godmodige og troskyldige som jeg selv,“
siger han, „og jeg har derfor ganske naturlig fra Ungdommen af
været Offer for enhver, der vilde drive sit Spil med mig.“ Han
var den mest upraktiske og kejtede af alle Skoledrengene og
derfor stadig udsat for Drillerier. — Henrik Underlig fra Tosserup
kaldte de ham —, skjønt de, saa grim, snavset og uordentlig han
var, holdt af ham for hans gode Hjærtes og hang
Tjenstvilligheds Skyld.
Fra sit niende Aar kom han jævnlig i sine Skoleferier ud
paa Landet og besøgte sin Farfader, en gammeldags,
samvittighedsfuld Præst og Sjælesørger, der førte Bog over sine Besøg
i Menigheden og Tilstanden i hvert Hus. I Kirkebyen og dens
Omegn var der Bomuldsspinderier og Væverier. Det gjorde et
dynt, endnu i hans Alderdom betagende Indtryk paa ham, naar
han her i Løbet af et Par Aar saa sine Legekammerater afblegede,
slappede og fordærvede af Fabrikslivet. Han anede, hvad han
senere tydelig udtalte, at Industrien, hvor den afskærer den store
Befolkning fra et egentligt Hus- og Familieliv, kun bliver en
Kilde til Nød og Usædelighed for den. Og han følte, her
var en Sygdom i Samfundet, som han skulde gjøre sit for at
raade Bod paa.
Medens han endnu sad paa den lærde Skoles Bænk,
sværmende for romerske og græske Oldtidshelte, udgav en af hans
fransktalende Landsmænd 1762 en Bog, der paa en Gang gjorde
sin Forfatter berømt og forfulgt. Manden hed Rousseau og
Bogen „Emil“.[1] Den skildrer Opdragelsen som en fri
Udvikling af Barnet gjennem de Erfaringer, det gjør i Naturens
Skjød, og de Kræfter, det vinder og prøver ved at hjælpe sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
