Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Førend Tæppet gaar op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Førend Tæppet gaar op.
Direktøren for Forestillingen sidder, inden Tæppet gaar
op, paa Scenen og kaster et Blik ud over Markedet, og ved
Synet af denne forvirrede og larmende Plads gribes han af
dyb Melankoli. Der bliver spist, og der bliver drukket meget,
man gjør Kur og koketterer, man leer og græder, man
ryger, bedrager, slaaes, danser og fjaser; her drive stortalende
Personer omkring, hist tilkaste letfærdige Kavalerer Kvinderne
forelskede Blikke, her plyndre Gavtyve Lommer, hist staa
Politibetjente paa Udkig; her raabe Markskrigere (andre
Markskrigere, Pokker tage dem!) foran deres Boder, hist staa
Bønderknolde og gabe paa de udstafferede Danserinder og paa
de stakkels gamle sminkede Gjøglere, medens langfingrede
Folk foretage Operationer i deres Baglommer. Ja, dette er
Forfængelighedens Marked; oprigtig talt ikke et moralsk Sted,
og heller ikke et morsomt Sted, skjøndt man ganske vist er
meget støjende. Se paa Skuespillernes og Bajadsernes
Ansigter, naar de komme fra deres Forretning, og betragt Tom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:33 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/forfmark/1/0011.html