Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Den grønne Silkepung
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vil gjøre det, naar — naar jeg er rejst. Og hendes Stemme
blev svagere, og hun saa saa sørgmodig og melankolsk ud, at
Alle følte, hvor grusom hendes Skjæbne var. og hvor bedrøvede
de vilde blive over at skilles fra hende.
— O, gid Du kunde blive her længere, kjære Eebecca,
sagde Amelia.
— Hvorfor? svarede den Anden endnu mere melankolsk.
For at jeg skulde blive saa meget desto mere utilbøjelig til
at forlade Dig. Og hun vendte sit Hoved bort. Amelia be-
gyndte at give efter for sin Svaghed for Taarer, der, som vi
allerede have sagt, var en medfødt Fejl hos denne lille, nar-
agtige Tingest. George Osborne saa paa de to unge Kvinder
med vemodig Nysgjerrighed, og Josef Sedley drog Noget, som
lignede et Suk, ud af sit store Bryst, medens han slog Øjnene
ned imod sine hessiske Yndlingsstøvler.
— Lad os faa lidt Musik, Miss Sedley — Amelia, sagde
George, som i dette Øjeblik følte *en besynderlig, næsten uirnod-
staaelig Lyst til at favne den nævnte unge Dame i sine Arme
og kysse hende i hele Selskabets Paasyn, og hun saa et Øje-
blik paa ham, og hvis jeg vilde sige, at de i dette ene Øje-
blik bleve forelskede i hinanden, vilde jeg maaske fortælle
en Usandhed, thi Faktum er, at disse to unge Mennesker vare
bievne opdragne af deres Forældre med dette Maal for Øje,
og i Løbet af de sidste ti Aar var der ved enhver Lejlighed
blevet lyst for dem i deres respektive Familier.
De to gik ind til Fortepianoet, der, som Fortepianoer i
Almindelighed ere, var stillet op i den bageste Dagligstue,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
