Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Ven Dobbin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søstre ere ikke meget mere gratiøse. Lady Dobbin var paa
Highbury iaftes med tre af dem. Sikken Figurer! Du
store Gud!
— Den gamle Alderman er meget rig, er han ikke?
sagde Osborne skjælmsk. Tror De ikke, en af Døttrene vilde
være en god Spekulation for mig?
— De tossede Menneske! Jeg gad nok vide, hvem der
vilde tage Dem med deres gule Ansigt.
— Mit Ansigt gult? Yent, til De ser Dobbin, han har
havt den gule Feber tre Gange; to Gange i Nassau og en
Gang paa St. Kristoph.
— Godt, godt, deres er mere end gult nok for os, er
det ikke, Emmy? sagde Mrs. Sedley, hvorpaa Miss Amelia kun
smilede og rødmede, og idet hun betragtede Mr. George Os-
bornes blege, interessante Ansigt og hans smukke, sorte, kru-
sede, glinsende Bakkenbart, som den unge Herre selv var
ualmindelig veltilfreds med, tænkte hun i sit lille Hjerte,
at der i Hs. Majestæts Armé eller i hele den vide Verden
aldrig før var set saadant et Ansigt eller saadan en Helt.
— Jeg bryder mig hverken om Kaptajn Dobbins Teint
eller om hans Klodsethed, sagde hun. Jeg vil altid holde af
ham, det veed jeg, og den lille Grund, hun havde hertil, var,
at han var Georges Yen og Vaabenbroder.
— Der findes ikke en flinkere Fyr i hele Armeen, sagde
Osborne, eller en bedre Officer, skjøndt han ganske vist ikke
er nogen Adonis. Og han betragtede sig selv i Spejlet med
megen Selvtilfredshed, og idet han gjorde det, opdagede han,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
