Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Vauxhall
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tømme. Hellere hende, min Kjære, end en sort Mrs. Sedley
og et Dusin mahognifarvede Børnebørn.«
Saaledes syntes Alt at smile til Rebeccas gode Lykke.
Hun tog Jos Arm, som om det faldt af sig selv, da de
gik tilbords om Middagen, hun havde siddet ved Siden af ham
paa Bukken af hans aabne Vogn (en i høj Grad imponerende
Kavaler var han, som han sad der, fornøjet og pyntet, og
kjørte sine Graa), og skjøndt Ingen sagde et Ord om Ægte-
skab, syntes dog Alle at underforstaa det. Alt, hvad hun
manglede, var Frieriet, og ak! hvor Rebecca nu følte Savnet
af en Moder — en kjær, øm Moder, som paa ti Minuter vilde
have gjort hele Sagen af og i Løbet af en lille, delikat, for-
trolig Samtale vilde have lokket den interessante Tilstaaelse
frem over den unge Mands undseelige Læber!
Saaledes stod Sagerne, da Vognen kjørte over Westmin-
ster Bro.
Selskabet blev til rette Tid sat af ved Indgangen til
den kongelige Have. Da den majestætiske Josef steg ud af
den knirkende Vogn, udbragte Pøbelen et Hurra for den fede
Gentleman, som rødmede og saa meget stolt og mægtig ud,
da han gik bort med Rebecca under sin Arm. George tog
sig naturligvis af Amelia. Hun saa saa lykkelig ud som et
Rosentræ i Solskin.
— Hør, Dobbin, sagde George, vær en god Fyr og se
lidt efter Shavlerne og de andre Sager. Og medens han
spadserede afsted med Amelia, og Jos pressede sig igjennem
Tælleapparatet ind i Haven med Rebecca ved sin Side, nøjedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
