- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Første Del /
132

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Crawley til Queens Crawley

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bukken til en ung Herre fra Cambridge, som sikkert vilde
have givet ham en Krone i Drikkepenge), og Miss Sharp fik
anvist Plads paa Bagsædet i den Vogn, om hvilken man kan
sige, at den førte hende ud i den vide Verden.
Hvorledes den unge Mand fra Cambridge gnavent lagde
sine fem store Frakker op paa Sædet ovenpaa Vognen, men
blev formildet, da lille Miss Sharp blev nødt til at stige ud
af Vognen og sætte sig op ved Siden af ham, som indhyllede
hende i en af sine Overfrakker og formelig blev i godt Hu-
mør — hvorledes den asthmatiske Gentleman, den affekterte
Dame, som paa sit hellige Æresord erklærede, at hun aldrig
før havde rejst i en Diligence (der findes altid saadan en
Dame i en Diligence .— ak! fandtes! thi hvor ere nu Dili-
gencerne !) og den fede Enke med Kognagsflasken indtog deres
Pladser indvendig — hvorledes Staldkarlen fordrede Drikke-
penge af dem Allesammen og fik sex Pence af Herren og
fem snavsede halve Pence af den fede Enke — og hvorledes
Vognen endelig satte sig i Bevægelse, snart trængende sig
gjennem Aldersgates mørke Gade, snart raslende forbi St.
Pauls Kirkens blaa Kuppel og de Fremmedes Indgang til
Fleet-Market, som nu tilligemed Exeter Change er gaaet ind
Skyggernes Verden hvorledes de passerede »Den hvide
Bjørn« i Piccadilly og saa Duggen stige op fra Knightsbridges
Markedshaver — hvorledes Turnham-green, Brentford og Bag-
shot passeredes, behøver jeg ikke at fortælle her. Men For-
fatteren af disse Linier, som i gamle Dage har foretaget den
samme mærkelige Rejse i lige saa glimrende Vejr, kan kun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:33 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/1/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free