- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Første Del /
171

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Miss Sharp begynder at hverve sig Venner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

behændig Orthogratien saaledes, at den stemmede overens med
Datidens Skik og Brug. Hun interesserede sig for Alt, hvad
der hørte til Godset, Forpagtningen, Parken, Haven og Staldene,
og hun var et saa behageligt Selskab for Baronetten, at han
sjældent vilde gaa sin Tur efter Frokosten uden hende (og
Børnene naturligvis), og paa disse Ture gav hun da sine
Raad om, hvilke Træer der skulde beskæres i Lystanlægene,
hvilke Bede i Haven der skulde omgraves, hvilken Sæd der
skulde høstes, og hvilke Heste der skulde gaa for Vognen
eller for Ploven. Inden hun havde været et Aar paa Queens
Crawley, havde hun fuldstændig vundet Baronettens Fortrolig-
hed, og Samtalen ved Middagsbordet, som tidligere plejede at
blive ført mellem ham og Mr. Horrocks, Kjældermesteren, førtes
nu saa godt som udelukkende mellem Sir Pitt og Miss Sharp.
Hun var næsten Herskerinde i Huset, naar Mr. Crawley var
fraværende, men førte sig i sin nye og ophøjede Stilling med
saa megen Omsigt og Beskedenhed, at hun ikke fornærmede
Autoriteterne i Kjøkkenet og Staldene, mellem hvilke hendes
Opførsel altid var beskeden og venlig. Hun var en helt for-
skjellig Person fra den hovmodige, sky, utilfredse lille Pige,
hvem vi tidligere have kjendt, og denne Karakterforandring
beviste stor Klogskab fra hendes Side og et oprigtigt Ønske
om at forbedre sig, eller under alle Omstændigheder et stort
moralsk Mod. Om det var Hjertet, som havde dikteret dette
nye Høfligheds- og Ydmygelses-System, som var adopteret af
vor Rebecca, vil blive bevist af hendes senere Historie. Et
Hyklesystem, som varer gjennem flere Aar, kan sjældent paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:33 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/1/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free