Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Formelig et sentimentalt Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved Dagligstueyinduet og, efterat der var vexlet nogle ubetyde-
lige og intetsigende Ord imellem dem, vovede at spørge, om
. der var noget sandt i, bvad hun havde hørt, at Regimentet
•snart skulde kommanderes udenlands, og om Kaptajn Dobbin
havde set Mr. Osborne den Dag ?
Regimentet var endnu ikke kommanderet udenlands, og
Kaptajn Dobbin havde ikke set George. »Han var efter al
Rimelighed hos sin Søster,« sagde Kaptajnen. »Skulde han
gaa over og hente Synderen?« Saa gav hun ham venlig og
taknemlig sin Haand; og han krydsede over Squaren, og hun
ventede’og ventede, men George kom ikke.
Stakkels lille ømme Hjerte! Og saaledes vedbliver det at
haabe og slaa, at længes og tro. Som man vil se, er det
ikke noget bevæget Liv at beskrive. Der er ikke meget af
hvad man kan kalde Begivenheder i det. Kun en Tanke hele
Dagen igjennem — naar kommer han ? kun en Tanke at falde
i Søvn og vaagne op med. Jeg tror, George spillede Billard
med Kaptajn Cannon i Swallow Street paa den Tid, da Amelia
spurgte Kaptajn Dobbin om ham; thi han var en gemytlig,
selskabelig Kammerat og udmærkede sig i alle de Spil, som
kræve Behændighed.
En Gang, da han havde været borte i tre Dage, tog Miss
Amelia sin Hat paa og gjorde virkelig et Indfald i det Os-
born’ske Hus.
— Hvadfornoget! forlade vor Broder for at komme til
os? sagde de unge Damer. Have I været oppe at skjændes,
Amelia? Lad os endelig høre, hvad det er!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
