Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Sentimentalt og andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjør noget, for at hun kan blive lykkelig; der hehøves ikke
meget dertil.
—
=
- Jeg tror, hun holder forbandet meget af mig, sagde
Løjtnanten med selvtilfreds Mine og gik bort for at slutte
Aftenen i’ Messen sammen med nogle gemytlige Kammerater.
Amelia saa imidlertid i Russel Square paa Maanen, som
skinnede ud over denne fredelige Plads saavelsom over Chat-
ham Barakkerne, hvor Løjtnant Osborne var indkvarteret, og
tænkte ved sig selv over, hvad hendes Helt nu tog sig for.
Maaske visiterer han Skildvagterne, tænkte hun, maaske
ligger han i Bivouak, maaske sidder han ved en saaret
Kammerats Leje, eller maaske han studerer Krigsvidenskaben
paa sit eget ensomme Værelse. Og hendes kjærlige Tanker
fore afsted, som om de vare Engle og havde Vinger, flød ned
ad Floden til Chatham og Rochester og forsøgte at kige ind
i Barakkerne, hvor George var.
Alt vel overvejet, tror jeg, det var nok saa heldigt, at
Portene vare lukkede, og at Skildvagten ikke tillod Nogen at
passere, saa at den stakkels lille Engel i den hvide Kjolevikke
kunde høre de Sange, som disse unge Fyre brølede til deres
Whiskypunch.
Dagen efter den lille Samtale i Chatham Barakkerne, viste
unge Osborne, at han var ligesaa god som sit Ord, og for-
beredte sig paa at tage op til Byen, hvorved han vandt Kap-
tajns Dobbins fulde Bifald.
Jeg vilde ønske, jeg kunde have foræret hende en
lille Præsent, sagde Osborne i Fortrolighed til sin Ven, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
