- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Første Del /
310

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Hvorledes Kaptajn Dobbin kjøbte sig et Fortepiano

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nogen Sympathi og Sorg, naar lian overværer denne uhygge-
lige Del af en afdød Vens Begravelseshøjtidelighed. De jor-
diske Levninger af Mylord Dives *) ere i Familiehvælvingen;
Billedhuggerne ere beskjæftigede med at udhugge en Inskrip-
tion, som i stærke Udtryk fremhæver hans Dyder og den Sorg,
som føles af hans Arving, der er kommen i Besiddelse af
hans Formue, Hvilken Gjæst fra Dives’Bord kan passere det
bekjendte Hus uden et Suk? — det bekjendte Hus, hvorfra
Lysene plejede at straale saa livlig om Aftenen Klokken Syv,
hvortil Dørene aabnedes saa villig, hvor ydmyge Tjenere, me-
dens man passerede op ad den hyggelige Trappe, raabte Ens
Navn fra Afsats til Afsats, indtil det naaede det Værelse, i
hvilket den gemytlige gamle Dives bød siné Venner Velkom-
men! Hvilken Mængde Venner han havde, og hvor nobelt
han beværtede dem! Hvor vittige Folk plejede at være her,
skjøndt de vare vrantne, saasnart de kom udenfor Døren, og
hvor høflige og venlige Folk her vare imod hverandre, skjøndt
de alle andre Steder bagtalte og hadede hverandre! Han var
fordringsfuld, men hvad finder man sig ikke i hos en Mand,
der har saadan en Kok? Han var maaske lidt dum og kje-
delig, men maa ikke saadan en Vin gjøre enhver Samtale
underholdende? Vi maa for enhver Pris se at faa nogle Fla-
sker af hans Bourgogne, skreg hans sørgende Venner i Mun-
den paa hverandre i Klubben. »Jeg kjøbte denne Daase paa
gamle Dives’Auktion,« siger Pincher og viser den rundt; »en
*) Dives er et Udtryk for Rigmænd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:33 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/1/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free