Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Hvorledes Kaptajn Dobbin kjøbte sig et Fortepiano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Hvad liun dog er for en snedig lille Kvinde! udraabte
Rebecca.
— Nuvel, jeg fortryder det ikke, hvis Du ikke gjør det,
raabte Kaptajnen, som endnu stadig befandt sig i en Kjærlig-
hedsrus ligeoverfor sin Kone, som belønnede ham med et Kys
til Svar og i Virkeligheden ikke var lidet stolt over sin Mands
ædelmodige Tillid.
»Naar han blot havde lidt mere Forstand,« tænkte hun
ved sig selv, »kunde jeg maaske gjøre Noget ud af ham«;
men hun lod ham aldrig mærke den Mening, hun havde om
ham; hun lyttede med utrættelig Velbehag til hans Fortæl-
linger fra Staldene og Officersmessen, lo over alle hans Forsøg
paa at være vittig, følte den største Interesse for Jack Spat-
terdash, hvis Droschehest var styrtet, og for Bob Martingale,
som var bleven trukket op i et Spillehus, og for Tom Cinq-
bars, som skulde ride Steeple-chase. Naar han kom hjem,
var hun livlig og lykkelig; naar han havde Lyst til at gaa
ud, tilskyndede hun ham dertil; naar han blev hjemme, sang
og spillede hun for ham, tillavede ham gode Drikkevarer, sør-
gede for en god Middag til ham, varmede hans Tøfler og ba-
dede hans Sjæl i Komfort. De bedste Kvinder (har jeg hørt
min Bedstemoder sige) ere Hyklersker. Vi vide ikke, hvor
meget de skjule for os, hvor agtsomme de ere, naar de synes
mest ukunstlede og tillidsfulde, hvor ofte disse frimodige Smil,
som de med saa stor Lethed paatage sig, ere Snarer, hvormed
de ville smigre, undvige eller afvæbne — jeg taler ikke om
blotte Koketter, men om vore hjemlige Mønstre paa kvindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
