Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Hvem spillede paa det Fortepiano, som Kaptajn Dobbin kjøbte?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maade. De er en karakterfast ung Dame med korrekte
Principer, jeg vover heller ikke at sige, at mit vilde briste;
det har lidt og, det maa tilstaas, har overlevet Sorgen.
Naarsomhelst gamle John Sedley tænkte paa Affæren
mellem George og Amelia eller hentydede til den, var det
med næsten lige saa stor Bitterhed, som Mr. Osborne selv havde
udvist. Han forbandede Osborne og hans Familie som hjerte-
løse, ugudelige og utaknemlige Personer. Ingen Magt paa
Jorden, svor han, kunde forlede ham til at gifte sin Datter
- med en Søn af saadan en Usling, og han befalede Emmy at
banlyse George fra sine Tanker og at tilbagesende alle de
Præsenter og Breve, hun nogensinde havde faaet fra ham.
Hun lovede Underkastelse og forsøgte at adlyde. Hun
pakkede de to eller tre Smykker sammen; og Brevene tog
hun frem fra den Plads, hvor hun havde gjemt dem, og læste
dem igjennem, som om hun ikke allerede kunde dem udenad ;
men hun kunde ikke skille sig ved dem. Det var for meget
for hende; hun gjemte dem atter ved sin Barm — som man
kan tænke sig en Kvinde, der ammer et dødt Barn. Lille
Amelia følte, at hun vilde dø eller gaa fra Forstanden, naar
man berøvede hende denne sidste Trøst. Hvor plejede hun
ikke tidligere at rødme og leve op igjen, naar disse Breve
kom! Hvor plejede hun ikke med bankende Hjerte at liste
sig bort for uset at læse dem. Naar de vare kolde, hvor
gjenstridig forstod da ikke den kjærlige Sjæl at fortolke dem
saaledes, at de bleve varme. Naar de vare korte eller egoistiske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
