Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Hvem spillede paa det Fortepiano, som Kaptajn Dobbin kjøbte?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lerede hende i Anledniug af hendes Tab og de Savn, hun maatte
underkaste sig, og var enig med hende i at dadle Mr. Osbornes
grusomme Opførsel imod hans første Velgjører. Da hun havde
lettet sit overstrømmende Hjerte endel og givet mange af sine
Sorger Luft, havde han det Mod ligefrem at bede om at se
Amelia, der som sædvanlig var ovenpaa paa sit Værelse og
nu skjælvende blev ført ned af sin Moder.
Hendes Udseende var saa skrækkeligt, og hendes fortviv-
lede Blik saa lidende, at den hæderlige William Dobbin blev
bange, da han saa det, og læste de mest skjæbnesvangre
Forudanelser paa dette blege, ubevægelige Ansigt. Efterat
hun havde siddet sammen med ham et Minut eller to, lagde
hun Pakken i hans Haand og sagde:
— Vær saa god at tage denne med til Kaptajn Osborne,
V
og — og jeg baaber, han har det godt — og det var meget
venligt af Dem at komme og besøge os — og vi synes meget
godt om vort nye Hus. Og jeg — jeg tror, jeg vil gaa
ovenpaa, Moder, thi jeg er ikke meget stærk.
Med disse Ord, som ledsagedes af et Nik og et Smil, gik
det stakkels Barn sin Vej. Idet Moderen førte hende ud, til-
kastede hun Dobbin et smertefuldt Blik. Hun havde ikke be-
høvet at rette en saadan Appel til den gode Fyr. Dertil
elskede han hende selv altfor inderlig. Usigelig Sorg, Medynk
og Skræk opfyldte ham, og efter at have set hende, listede
han sig bort, som om han var en Forbryder.
Da Osborne hørte, at hans Ven havde truffet Amelia,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
