- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Første Del /
381

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 20. I hvilket Kaptajn Dobbin optræder som Hymens Tjener

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— Hvor gammel er hun ? spurgte Emmy, til hvem George
lod Munden løbe om denne mørke Paragon den Morgen de
atter bleve forenede — lod Munden løbe, som sikkert ingen
anden Mand i Verden kunde have gjort det.
— Vel, den sorte Prinsesse maa, skjøndt hun først nylig
har forladt Skolen, dog være to eller tre og tyve Aar gammel.
Og Du skulde se en Skrift, hun fører. Fru Oberstinde Hag-
gistoun skriver i Reglen hendes Breve; men i et fortroligt
Øjeblik satte hun Pennen til Papiret i mine Søstres Nær-
værelse; hun stavede Atlask: Atlas, og Saint James’: Saint
Jams.
— Hvadfornoget, det maa sikkert være Miss Swartz,
Stueetages-Kostgængersken, sagde Emmy og erindrede den
godmodige unge Mulatinde, som havde været saa hysterisk
rørt, da Amelia forlod Miss Pinkertons Dannelsesanstalt.
— Ja, det er netop hendes Navn, sagde George. Hendes
Fader var en tysk Jøde — en Slaveejer, siger man — som
paa en eller anden Maade stod i Forbindelse med Kannibal-
øerne. Han døde forrige Aar, og Miss Pinkerton har nu
fuldendt Pigebarnets Opdragelse. Hun kan spille to Numere
paa Fortepiano; hun kjender tre Sange; hun kan skrive, naar
hun har Mrs. Haggistoun ved sin Side til at stave for sig;
og Jane og Maria ere allerede komne saa vidt, at de elske
hende som en Søster.
— Jeg vilde ønske, de vilde have elsket mig, sagde Emmy
tankefuldt. De vare altid meget kolde imod mig.
/— Mit kjære Barn, hvis Du havde ejet tohundredetusinde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:33 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/1/0391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free