Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 20. I hvilket Kaptajn Dobbin optræder som Hymens Tjener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjendtskabs tidligste Dage. Amelia havde fuldstændig gjen-
vundet sin Tillid, skjøndt hun — lille Hyklerske, som hun var
— anstillede sig, som om hun var temmelig jaloux paa Miss
Swartz, og tilstod, at hun var grusomt bange for, at George
skulde glemme hende for Arvingen og hendes Penge og hendes
Plantager paa St. Kristof. Men i Virkeligheden følte hun sig
altfor lykkelig til at nære Frygt, Tvivl eller bange Anelser af
nogensomhelst Slags, og naar hun havde George ved sin Side,
var hun ikke bange for nogen Arving eller Skjønhed eller
overhovedet for nogensomhelst Slags Fare.
Da Kaptajn Dobbin om Eftermiddagen kom tilbage til
disse unge Mennesker — hvilket han gjorde med en hel Del
Sympathi for dem — gjorde det hans Hjerte godt at se, hvor
ung Amelia var bleven igjen — hvorledes hun lo, snakkede
og sang hjemlige gamle Sange ved Fortepianoet, hvilke kun
bleve afbrudte ved Lyden af Dørklokken, som forkyndte Mr.
Sedleys Tilbagekomst fra City, hvorved George fik Signal til
at trække sig tilbage.
Fraregnet det første Smil, hvormed hun hilste Dobbin —
og det var endda forstilt, thi hun ansaa det for temmelig
ærgerligt, at han kom — tog Miss Sedley ikke en eneste
Gang under hans Besøg Notits af ham. Men han var tilfreds
ved at se hende lykkelig og tilfreds over, at han havde været
Bedskabet til at gjøre hende lykkelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
