Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. En Strid om en Arving
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aar havde været i Stand til at faa en venlig Følelse frem
for Amelia Sedley, i Løbet af en eneste Aften kom til at
holde saa meget af Miss Swartz, som den mest romantiske
Forsvarer af »Venskab ved første Blik« vel kunde ønske.
Sikken et Parti hun vilde være for George (vare Søstrene,
og Miss Wirt enige om), og’ hvor hun staar højt over den
ubetydelige lille Amelia! Saadan en pyntelig ung Fyr som
han er, med hans gode Udseende, hans Rang og hans Talenter
vilde netop være en Mand for hende. Syner, i hvilke Baller
i Portland Place, Præsentationer ved Hoffet og Introduktioner
til Halvdelen af Englands Pairer spillede Hovedrollen, opfyldte
de unge Damers Sind, og de talte ikke til deres elskede nye
Veninde om Andet end om George og hans fine Bekjendte.
Gamle Osborne ansaa hende ogsaa for at være et brillant
Parti for sin Søn. Han skulde da tage sin Afsked fra Ar-
meen ;’ han skulde træde ind i Parlamentet; han skulde spille
en Rolle i den fornemme Verden og i Staten. Hans Blod
kogte af hæderlig brittisk Henrykkelse ved Tanken om at se
Navnet Osborne adlet i hans Søns Person og om, at han
skulde blive Stamfader til en berømt Linie Baronetter. Han
arbejdede i City og paa Børsen, indtil han vidste Besked om
Alt, hvad der vedrørte Arvingens Formue, hvorledes hendes
Penge vare anbragte, og hvor hendes Plantager laa. Unge
Fred Bullock, en af Hovedspionerne, vilde ikke have haft noget
imod selv at gjøre et Bud paa hende (saaledes var det, den
unge Bankier udtrykte sig), kun var han engageret til Maria
i
Osborne. Men da han ikke var i Stand til at sikkre sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>