Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 25. I hvilket alle Hovedpersonerne anse det for hensigtsmæssigt at forlade Brighton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Man blev altsaa enig om for Amelia at fremstille den
brittiske Armés Opgave i Belgien i denne uskyldige Be-
lysning.
Da denne Sammensværgelse var arrangeret, hilste den
hykleriske Dobbin helt muntert paa Mrs. George Osborne, for-
søgte at sige hende en eller to Komplimenter med Hensyn til
hendes nye Stilling som Hustru, (hvilke Komplimenter, man
maa tilstaa, vare meget kejtede og toge sig højst ynkelige ud)
og gav sig saa til at tale om Brighton, om Søluften, om de
Adspredelser, som vare der paa Stedet, om Landevejens Skjøn-
heder, om den fortræffelige Diligence og om Hestene — Alt-
sammen paa en Maade, som var aldeles uforstaaelig for Amelia,
og som meget morede Rebecca, der nøje iagttog Kaptajnen,
som hun i Virkeligheden iagttog ethvert Menneske, i hvis
Nærhed hun kom.
Det maa tilstaas, at lille Amelia havde en temmelig
ringe Mening om sin Mands Ven, Kaptajn Dobbin. Han læs-
pede — han var meget styg og simpel af Udseende og over-
ordentlig klodset og ubehændig. Hun kunde lide ham, fordi
han var hendes Mand hengiven (det var der ganske vist ikke
megen Fortjeneste ved), og hun ansaa det for at være over-
ordentlig ædelmodigt og venligt af George at udstrække sit
Venskab til sin Vaabenfælle. George havde mange Gange
efterabet Dobbins Læspen og kejtede Manerer for hende, skjøndt
man maa yde ham den Retfærdighed, at han altid talte i de
højeste Toner om sin Vens gode Egenskaber. I sin korte
lykkelige Periode, da hun endnu ikke kjendte ham saa nøje,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
