- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Første Del /
462

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 25. I hvilket alle Hovedpersonerne anse det for hensigtsmæssigt at forlade Brighton

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Crawley (og Jos, efterat han var stødt til dø nygifte Folk)
i Taushed hengav sig til at tømme Bægrene.
I Emmys Sind opstod der bange Mistanke imod hendes
Veninde. Rebeccas Vid, Livlighed og Talenter foraarsagede
hende en pinlig Uro. De havde kun været en Uge gifte, og
allerede led George af Kjedsomhed og søgte efter Andres Sel-
skab ! Hun skjælvede for Fremtiden. Hvor kan jeg være en
passende Livsledsagerske for ham, tænkte hun — saa begavet
og saa glimrende, som han er, medens jeg kun er en ubety-
delig, naragtig lille Skabning? Hvor det var ædelt af ham
at gifte sig med mig — at opgive Alt og nedlade sig til
mig. Jeg burde have sagt Nej, men det havde jeg ikke Mod
til. Jeg burde være bleven hjemme og taget mig af stakkels
Fader. Og hun erindrede nu for første Gang, hvorledes hun
havde forsømt sine Forældre (og der var virkelig nogen Grund
for denne Beskyldning, som det stakkels Barns urolige Sam-
vittighed rettede imod hende), og Tanken derom bragte hende
til at rødme af Ydmygelse. Ak! tænkte hun, jeg har været
meget ugudelig og egoistisk — egoistisk, fordi jeg har for-
glemt dem i deres Sorg — egoistisk, fordi jeg har tilskyndet
George til at ægte mig. Jeg ved, at jeg ikke er ham værdig
— jeg ved, at han vilde være bleven lykkelig uden mig —
og dog — jeg forsøgte at opgive ham.
Det er haardt, naar, inden syv af Hvedebrødsdagene ere
tilende, saadanne Tanker og Bekjendelser som disse trykke en
lille Bruds Sind. Men saaledes var det, og Aftenen førend
Dobbins Ankomst — en glimrende smuk Maaneskinsaften i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:33 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/1/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free