- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Første Del /
485

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 25. I hvilket alle Hovedpersonerne anse det for hensigtsmæssigt at forlade Brighton

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gardist fortrædelig. Maaske var jeg en Tosse, Becky, men Du
skulde ikke sige det.
Og han sendte sin Kone saadant et Blik, som han satte
op, naar han var vred, og som det ikke var behageligt at møde.
— Godt, Kjæreste, imorgen maa Du passe hende op og
gaa med hende hjem, enten hun beder Dig derom eller ej,
sagde Rebecca og forsøgte at formilde sin vrede Ægtefælle.
Hertil svarede han, at han vilde gjøre, som han selv vilde,
og vilde blot bede hende bruge et høfligt Sprog — og den
fornærmede Ægtefælle gik bort og tilbragte Formiddagen i
Billardværelset, fortrædelig, taus og mistænksom.
Men inden Natten var omme, blev han nødt til at give
efter og som sædvanlig bøje sig for sin Kones overlegne Klog-
skab og større Indsigt, idet hendes Anelser med Hensyn til
den Fejltagelse, han havde begaaet, bekræftede sig paa den
sørgeligste Maade.
Miss Crawley maa have følt nogen Bevægelse ved at se
ham og trykke hans Haand efter en saa langvarig Strid. Hun
grundede i det Mindste en antagelig Tid over Mødet.
— Rawdon bliver meget fed og gammel, sagde hun til
sin Selskabsdame. Hans Næse er bleven rød, og hans Væsen
er overordentlig kejtet. Hans Ægteskab med det Fruentimmer
har haabløst vulgariseret ham. Mrs. Bute sagde altid, at de
drak sammen, og jeg tvivler ikke om, at det er Sandhed. J a !
han lugtede afskyelig af Genever. Jeg lagde Mærke dertil.
Gjorde De ikke?
Forgjæves indvendte Briggs, at Mrs. Bute talte ilde om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:33 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/1/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free