Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Mellem London og Chatham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forlod Amelia Dagligstuen, spadserede ovenpaa og befandt sig
pludselig, hun vidste næppe selv hvordan, i det Værelse, hun
havde beboet før sit Ægteskab, i den selvsamme Stol, i hvilken
hun havde tilbragt saa mange bittre Timer. Hun sank til-
bage i dens Arme, som om den var en gammel Ven, og tænkte
paa den forløbne Uge og paa hvad Fremtiden vilde bringe.
Allerede nu at se melankolsk og usikker tilbage i Tiden,
altid at pine sig for Noget, som, naar det opnaaedes, medførte
Tvivl og Bekymring, snarere end Glæde: saaledes var vor
stakkels lille Skabnings Skjæbne, og saaledes er den. Skjæbne,
som rammer alle uskyldige Vandrere, som fortabe sig i de
store stridende Hobe paa Forfængelighedens Marked.
Her sad hun og gjenkaldte kjærlig i Erindringen det
Billede af George, som hun under Ægteskabet havde knælet
for. Tilstod hun for sig selv, hvor forskjellig den virkelige
Mand var fra den prægtige unge Helt, hvem hun havde for-
gudet? Det fordrer mange mange Aar — og en Mand maa
i Sandhed være meget slet — før en Kvindes Stolthed og
Forfængelighed ville tillade hende at aflægge en saadan Selv-
bekjendelse. Saa lyste Rebeccas funklende grønne Øjne og
giftige Smil op for hende og fyldte hende med Bekymring.
Og saaledes sad hun der en Stund, hensunken i sin sædvanlige
Grublen og i samme lydløst melankolske Stilling, i hvilken den
hæderlige Tjenestepige havde truffet hende den Dag, da hun
bragte det Brev, i hvilket George fornyede sit Ægteskabs-
tilbud.
Hun saa paa den lille hvide Seng, som faa Dage i For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
