Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. I hvilket Amelia støder til sit Regiment
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Kapitel.
I hvilket Amelia støder til sit Regiment.
Da Jos’s smukke Vogn kjørte op for Krodøren i Chatham,
var Kaptajn Dobbins venlige Ansigt det første, som Amelia
gjenkjendte-, han havde i en Time spadseret op og ned ad
Gaden og afventet sine Venners Ankomst. Kaptajnen, som var
iført Snorefrakke, rødt Skjærf og Sabel, frembød et martialsk
Ydre, som gjorde Jos helt stolt over dette Bekjendtskab, og
den fede Civilist hilste ham med en Hjertelighed, som var
meget forskjellig fra den Modtagelse, som Jos helligede sin
Ven i Brighton og Bond Street.
Sammen med Kaptajnen var Fændrik Stubble, som, da
Kareten nærmede sig Kroen, udbrød: — Ved Jupiter, hvilken
dejlig Pige! og med høje Ord priste Osbornes Smag. Amelia,
som var klædt i sin Brudekjole med røde Baand, og hvis
Kinder blussede af den hurtige Kjørsel i fri Luft, saa virkelig
saa smuk og frisk ud, at hun retfærdiggjorde Fændrikens
Kompliment. Dobbin kunde godt lide, at han udtalte den.
Da han traadte frem for at hjælpe Fruen ud af Vognen, saa
Stubble, hvad for en smuk lille Haand hun gav ham, og hvilken
sød lille Fod der kom trippende ned ad Vogntrinet. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
