Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. I hvilket Amelia trænger ind i Nederlandene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Med Undtagelse af Irland, hvor alt eders bedste Kjød
kommer fra, sagde Majorinden, og gik over til, hvad der ikke
er usædvanligt hos Patrioter af hendes Nation, at anstille Sam-
menligninger, som i høj Grad vare til Fordel for hendes eget
Land. Den Ide at sammenligne Markedet i Brugge med Mar-
kederne i Dublin morede hende i høj Grad og fyldte hende
med den dybeste Foragt, skjøndt det var hende selv, som havde
bragt Tanken paa Bane.
— De skal have Tak, hvis De vil sige mig, hvad Me-
ningen er med den gamle Kasse paa Toppen af Torvepladsen?
sagde hun med et Latterudbrud, der var stærkt nok, til at
det kunde have faaet det gamle Taarn til at styrte sammen.
Byen var, da de rejste igjennem den, opfyldt af engelske Sol-
dater. Engelske Trompetere vækkede dem om Morgenen, og
om Aftenen gik de til Sengs til Tonerne fra de brittiske Piber
og Trommer. Hele Landet, hele Europa stod under Vaaben,
og en af de største historiske Begivenheder var nærfore-
staaende, men den skikkelige Peggy O’Dowd, hvem denne Be-
givenhed vedrørte ligesaavel som enhver Anden, snakkede videre
om Ballinafad og Hestene i Staldene paa Glenmalony og den
Rødvin, man drak der, og Jos Sedley deltog i Konversationen
ved at tale om Karryfrikasseen og Risen i Dumdum; og Amelia
tænkte paa sin Mand og overvejede, hvorledes hun bedst skulde
vise ham sin Kjærlighed — og alle disse Emner behandlede
de, som om de vare Verdens store Problemer, der skulde løses.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>