Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Brüssel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var mere kjærlig end nogensinde imod ham). Kan Du ikke
se den Skabning med en gul Tingest i Turbanen og en rød
Atlaskes Kjole og et stort Uhr?
— Ved Siden af den smukke lille Dame i hvid Kjole?
spurgte den middelaldrende Herre, som sad ved Siden af den
Spørgende, med Ordener i sit Knaphul, adskillige Underveste
og et stort hvidt Halsbind, der gik ham helt op over Halsen.
— Den smukke, hvidklædte Dame er Amelia, General;
De lægger Mærke til alle smukke Damer, De uartige Mand.
— Kun til en eneste Kvinde i Verden, paa min Ære!
sagde Generalen henrykt, og Damen gav ham et let Slag med
den store Buket, hun havde i Haanden.
— Det er min Tro ham, sagde Mrs. O’Dowd, og det er
den samme Buket, han kjøbte paa Blomstermarkedet.
Og da Rebecca og hendes Venindes Øjne mødtes, gav hun
atter den lille haandkyssende Scene til Bedste. Mrs. O’Dowd,
som tog Hilsenen til Indtægt for sig, gjengjældte den med sit
mest yndefulde Smil, hvilket atter fik den ulykkelige Dobbin
til at fare fnisende ud af Logen.
Da Akten var forbi, løb George strax ud af Logen og
begav sig paa Vejen for at hilse paa Rebecca i hendes Loge.
Han mødte Crawley i Foyeren, hvor de vexlede nogle faa Sæt-
ninger om, hvad der var hændet i de sidste fjorten Dage.
— De fik vel min Anvisning honoreret hos min Agent?
sagde George med selvbevidst Mine.
— Ja Tak, min Dreng, svarede Rawdon. Det vil glæde
mig at give Dig Revanche. Har den Gamle gi’et sig?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
