- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Anden Del /
58

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Brüssel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stræbte forgjæves at skaffe sig Adgangskort; men andre af vore
Venner vare mere heldige. Paa Lord Bareacres Anbefaling
og som Gjengjæld for Middagen hos Restauratøren fik f. Ex.
George et Kort for Kaptajn og Mrs. Osborne, ved hvilken Om-
stændighed han følte sig i høj Grad opløftet. Dobbin, som
var en Ven af den General, der kommanderede den Division,
til hvilken deres Regiment hørte, kom en Dag leende ind til
Mrs. Osborne og fremviste en lignende Indbydelse, som gjorde
Jos misundelig, og som bragte George til at udtale sin For-
bauselse over, hvordan Fanden han kunde faa Adgang til
det elegante Selskab. Mr. og Mrs. Rawdon bleve naturligvis
inviterede som Kavalleri-Brigadegeneralens gode Venner.
Den fastsatte Aften kjørte George, som havde befalet
Amelia at kjøbe ny Kjole og nye Smykker af enhver Slags,
til det berømte Bal, hvor hans Kone ikke kjendte en eneste
Sjæl. Efter at have gjort sin Opvartning for Lady Bareacres,
som affærdige ham kort idet hun tænkte, at Indbydelseskortet
var fuldstændig tilstrækkeligt — og efter at have anbragt
Amelia paa en Bænk, overlod han hende der til hendes egne
Tanker, idet han for sit Vedkommende tænkte, at han havde
opført sig overordentlig pænt ved at lade hende faa nye Klæder
og ved at tage hende med til Ballet, hvor hun havde Lov at
more sig, som hun vilde. Hendes Tanker vare ikke af de
behageligste, og der var Ingen, som kom og forstyrrede dem
undtagen den brave Dobbin.
Medens hendes Fremtræden var fuldstændig ubemærket
(hvad hendes Mand følte med et vist Raseri), var Mrs. Rawdon

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:39 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/2/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free