- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Anden Del /
76

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. „Den Pige, jeg lod tilbage“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

som smagte godt efter Nattens Anstrengelser og den dybe
Sorg, bun havde givet Luft.
Da hun havde nydt sit Maaltid, gjennemgik hun den brave
Rawdons Beregninger fra den foregaaende Nat og tænkte nær-
mere over sin Stilling. Selv om det Værste kunde hænde, sad
hun dog, Alt vel overvejet, ret godt i det. Hun havde sine
egne Juveler og sit eget Ustyr, foruden hvad hendes Mand havde
efterladt hende. Rawdons Ædelmodighed, da de bleve gifte, er
allerede bleven beskrevet og rost. Foruden disse Ting og den lille
Hoppe, havde Generalen, hendes Slave og.Beundrer, givet hende
mange meget smukke Præsenter i Skikkelse af Kashemirs Shavler,
som vare kjøbte ved en Auktion, som blev afholdt hos en ruineret
fransk Generals Frue, samt talrige Bidrag fra Juvelerbutikerne,
som vidnede om hendes Beundrer gode Smag og Rigdom. Hvad
angik »Tiktakkere«, som stakkels Rawdon kaldte Uhre, da
gjenlød hendes Værelse af Tikken. Da hun nemlig en Aften
kom til at omtale, at hendes, som Rawdon havde givet hende,
var fra en engelsk Fabrik og gik daarlig, blev der næste
Morgen tilsendt hende et lille med Juveler besat. Uhr, mærket
Leroy, tilligemed en Kjæde og en Kapsel, der var besat med
Turkiser, og et andet Uhr, som var mærket Breguet, og som
var besat med Perler, men dog næppe større end en halv
Krone. General Tufto havde kjøbt det ene, og Kaptajn Os-
borne havde galant foræret hende det andet. Mrs. Osborne
havde intet Uhr, skjøndt man maa yde Osborne den Retfær-
dighed at indrømme, at hvis hun havde bedt om det, havde
hun faaet et, og den naadige Mrs. Tufto i England havde et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:39 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/2/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free