Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. I hvilket Jos Sedley tager sig af sin Søster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig igjen og var begyndt at give sig Noget at bestille i Væ-
relset. Jos, som netop stod i Begreb med at fremsukke en
Tilstaaelse, blev næsten kvalt af den Sindsbevægelse, som han
nu var nødt til at trænge tilbage. Rebecca kom ogsaa i
Tanker om, at det nu var paa Tide for hende at gaa ind og
trøste sin kjære Amelia.
— Au revoir, sagde hun, idet hun kyssede paa Fingren
ad Mr. Josef, og bankede blidt paa hans Søsters Dør.
Da hun var traadt ind og havde lukket Døren efter sig,
sank han ned paa en Stol og gispede og sukkede og stønnede
forfærdelig.
— Den Frakke er meget snever til Milor, sagde Isidor,
som endnu stadig havde sine Øjne fæstede paa Snorene.
Men hans Herre hørte ham ikke; hans Tanker vare andet-
steds henne. Snart glødede han af vanvittig Kjærlighed til
den fortryllende Rebecca; og snart for han op som en For-
bryder ved Tanken om den jaloux Rawdon Crawley med hans
krøllede, barske Mustacher og hans forfærdelige, ladte og spændte
Duelpistoler.
Synet af Rebecca fyldte Amelia med Skræk og bragte
4
hende til at fare op. Det kaldte hende tilbage til Verden
og til G-aarsdagens Erindringer. I sin overvældende Frygt for
Fremtiden havde hun glemt Rebecca — Jalousi — Alt, und-
tagen at hendes Mand havde forladt hende og var i Fare.
Indtil dette uforfærdede Verdensbarn traadte ind og hævede
Fortryllelsen, have ogsaa vi undladt at træde ind i dette sorg-
opfyldte Værelse. Hvor længe havde ikke den stakkels lille
Forfængelighedens Marked. II. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
