Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. I hvilket Jos Sedley tager sig af sin Søster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Hvad, kommer Du her, Rebecca? sagde bun, idet hun
endnu stadig saa højtidelig paa hende med sine store Øjne.
Dette Blik forvirrede hendes Gjæst.
— Hun maa have set ham give mig Brevet iaftes paa
Ballet, tænkte Rebecca. — Vær ikke hidsig, kjære Amelia,
sagde hun og slog Øjnene mod Jorden. Jeg er kommen for
at se, om jeg kunde — om Du befandt Dig vel.
— Befinder Du Dig vel? sagde Amelia. Aa ja, det gjør
Du vel. Du elsker jo ikke din Mand. Hvis Du elskede ham,
vilde Du ikke komme her. Sig mig, Rebecca, har jeg nogen-
sinde vist Dig Andet end Venlighed?
— Nej, i Sandhed, Amelia, nej, sagde den Anden og hang
endnu stadig med Hovedet.
— Da Du var fuldstændig fattig, hvem var det da, som
var Dig en Veninde? Har jeg ikke været Dig en Søster? Du
har set os Alle i vore lykkelige Dage, førend han ægtede mig.
Jeg var da Alt for ham; thi vilde han ellers, hvad han var
ædel nok til at gjøre, have opgivet Familie og Formue for at
gjøre mig lykkelig? Hvorfor er Du kommen imellem mig og
min Kjærlighed? Hvem har sendt Dig til at adskille dem,
hvem Gud har forenet, og tage min Elskedes Hjerte fra mig
— min egen Husbond? Tror Du, at Du kunde elske ham,
som jeg gjorde ? Hans Kjærlighed var Alt for mig. Du vidste
det og ønskede at berøve mig den. Skam Dig, Rebecca, Du
er en slet, ugudelig Kvinde — en falsk Veninde og en falsk
Hustru.
— Amelia, jeg sværger ved Gud, at jeg ikke har handlet
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>