- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Anden Del /
157

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. James Crawleys Pibe bliver slukket

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

temmelig stadig Gjæst hos Miss Crawley, ledsagede hende paa
hendes Kjøreture og hjalp hende med at fordrive mangen en
Aften. Hun var af Naturen saa god og blid, at end ikke
Firkin blev jaloux paa hende, og vor gode Briggs tænkte, at
hendes Veninde var mindre grusom imod hende, naar Lady
Jane var der. Ligeoverfor Lady Jane var Miss Crawley Elsk-
værdigheden selv. Den gamle Jomfru fortalte hende tusinde
Anekdoter fra sin Ungdom og talte med hende i en Tone,
der var helt forskjellig fra den, i hvilken hun - havde været
vant til at konversere den ugudelige lille Rebecca; thi der
var Noget ved Lady Janes Uskyldighed, som gjorde letfærdig
Tale i hendes Nærværelse til en Uforskammethed, og Miss
Crawley var en altfor dannet Dame til at krænke en saadan
Renhed. Den unge Dame selv havde aldrig modtaget Ven-
lighed af nogen Anden end denne gamle Dame og af sin
Broder og Fader; og hun .gjengjældte Miss Crawleys engotimenl
med ukunstlet Sødhed og Venskab.
Paa Efteraarsaftenerne (da Rebecca slog sig løs i Paris
som den gladeste mellem de glade Erobrere der, og vor Amelia,
vor kjære, dybt ramte Amelia, ak! hvor var hun?) plejede
Lady Jane at sidde i Miss Crawleys Dagligstue og i Skum-
ringen yndigt foredrage sine smaa simple Sange og Hymner
for hende, medens Solen gik ned, og Havet bruste mod Strand-
bredden. Den gamle Jomfru plejede at vaagne, naar hun hørte
op med at synge, og bede om mere. Hvad Briggs angaar og
den Ladning Lykkens Taarer, hun nu udgød, medens hun lod,
som hun strikkede, og saa ud paa det prægtige, mørke Ocean

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:39 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/2/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free