- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Anden Del /
161

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. James Crawleys Pibe bliver slukket

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— Jeg siger, hvorfor ikke sende Jim til Brighton for
at se, om han ikke kan udrette Noget hos den gamle Dame?
Du ved, at han er meget nær ved at faa sin Examen. Han
er kun falden igjennem to Gange — det gjorde jeg med —
men han har nydt de Fordele, som Oxford og Universitets-
dannelse frembyde. Han kjender nogle af de hedste Fyre der.
Han fører første Aare i Boniface Baaden. Han er en smuk
Fyr. Fanden tage mig, Madam, lader os sætte ham ud paa
det gamle Fruentimmer, he; og sig til ham, at han skal give
Pitt en Dragt Prygl, dersom han siger Noget. Ha, ha, ha!
— Jim kunde ganske vist rejse ned og besøge hende,
sagde Husmoderen og føjede til med et Suk: — Naar vi blot
kunde faa et af Pigebørnene ind i Huset; men hun har aldrig
kunnet udstaa dem, fordi de ikke ere smukke!
%
Disse ulykkelige, men velopdragne Damer lode sig høre
fra den tilstødende Dagligstue, hvor de, medens deres Moder
talte, med tunge Fingre trommede et vanskeligt Stykke paa
Fortepianoet; og i Virkeligheden vare de hele Dagen igjennem
beskjæftigede med Musik, Gymnastik, Geografi eller Historie.
Men til hvad Nytte ere paa Forfængelighedens Marked alle disse
Fuldkommenheder for unge Piger, som ere smaa af Væxt, fattige og
grimme samt have en daarlig Teint. Mrs. Bute kunde ikke tænke
sig nogen Anden end Kapellanen til at skille hende af med
en af dem. Og da Jim i dette Øjeblik kom ind fra Stalden
gjennem Dagligstuevinduet med en Pibe stukket i sin Voxtafts
Hue, gav han og hans Fader sig til at tale om Væddeløb, og
Samtalen mellem Præsten og hans Kone var forbi.
Forfængelighedens Marked. II. 11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:39 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/2/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free