- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Anden Del /
212

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Hvorledes man kan leve godt med en Indtægt af Ingenting om Aaret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

staaende Øjenbryn, at han nu adresserede sine smaa Opmærk-
somheder — sine Buketter, sine Middage paa Restaurationerne,
sine Operaloger og sine Nipsgjenstande. Stakkels Mrs. Tufto
var ikke mere lykkelig end tidligere og maatte endnu stadig
tilbringe de lange Vinteraftener alene med sine Døttre, medens
hun vidste, at hendes General var gaaet ud, pomadiseret og
krøllet, for at staa bagved Mrs. Brents Stol i Theatret. Becky
havde ganske vist et Dusin Beundrere i hans Sted og kunde
med sin bidende Tunge aldeles tilintetgjøre sin Rivalinde. Men
som vi have sagt, begyndte hun at blive træt af dette tomme,
selskabelige Liv; Operaloger og Restaurationsmiddage over-
mættede hende; Buketter kunde ikke lægges til Side som
Provision for Fremtiden, og hun kunde ikke leve af Nips-
gjenstande, Kniplingslommetørklæder og Skindhandsker. Hun
følte det Frivole ved sine Adspredelser og længtes efter noget
mere Substantielt.
Paa dette Tidspunkt ankom der en Nyhed, som spredte
sig imellem Oberstens mange Kreditorer i Paris og foraar-
sagede dem megen Tilfredsstillelse. Miss Crawley, den rige
Tante, efter hvem han ventede den umaadelige Arv, laa for Døden;
Obersten maatte ile til hendes Dødsleje. Mrs. Crawley og
hendes Barn skulde blive tilbage, til han kom og hentede dem.
Han afrejste til Calais og efter i god Behold at være naaet
dertil, skulde man tro, at han var rejst til Dover; men i
Stedet derfor satte han sig i Diligencen til Dynkirken og derfra
rejste han til Briissel, som han fra tidligere Tid havde en vis
Forkjærlighed for. Sagen var, at han skyldte flere Penge i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:39 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/2/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free