- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Anden Del /
225

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Æmnet fortsættes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

deres Venner kjendte ikke 200 og 202. Naar man kom til
201, blev man modtaget med en hjertelig Velkomsthilsen, et
venligt Smil, en god Middag og et gemytligt Haandtryk af
Vært og Værtinde,, som ligeoverfor alle Mennesker gjorde Ind-
tryk af at have uindskrænket Dispositionsret over tre- eller fire-
tusind Pund om Aaret — og det havde de ogsaa; ikke i Penge,
men i Produkter og Arbejde — selv om de ikke betalte for
Oxekjødet, de havde det dog; selv om de ikke gave Guld for
Vinen, hvorledes skulde man vide det? Aldrig har man paa
nogen Mands Bord truffet bedre Kødvin end hos den hæderlige
Rawdon, aldrig har nogen Middag været livligere eller smukkere
serveret. Hans Selskabsstuer var de smukkeste smaa beskedne
Saloner, man kan tænke sig; Rebecca havde udsmykket dem
med største Smag og rundtomkring opstillet tusinde Nips-
gjenstande fra Paris; og naar hun sad ved sit Fortepiano og
slog sine Triller med et let Hjerte, svor den Fremmede paa,
at han befandt sig i et lille Paradisaf huslig Hygge, og ind-
rømmede, at, om end Manden var lidt dum, saa var Konen
henrivende, og Middagene de behageligste, man kunde tænke sig.
Rebeccas Vid, Kløgt og Konversationstalent bragte hende
hurtig paa Mode hos en vis Klasse i London. Man saa
beskedne Vogne holde for hendes Dør, ud af hvilke der
traadte meget højtstaaende Folk. Man saahendes Vogn i
Parken, omgivet af bekjendte Dandyer. Den lille Loge i tredie
Etage i Operaen var proppet med Hoveder, som stadig vexlede;
men det maa bekjendes, at Damerne holdt sig borte fra hende,
og at deres Døre vare lukkede for vor lille Æventyrerske.
Forfængelighedens Marked. II. j5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:39 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/2/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free