Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. I hvilket Becky anerkjendes af Familien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Briggs var den Hyrdehund, som Rebecca havde anskaffet
sig til at passe paa hendes Uskyld og gode Navn og Rygte.
Miss Crawley havde efterladt hende en lille aarlig Rente.
Hun vilde have været tilfreds med at forblive i Crawley Fa-
milien hos Lady Jane, som var god imod hende og imod Alle;
men Lady Southdown afskedigede stakkels Briggs saa hurtig,
som Sømmeligheden nogenlunde tillod det; og Mr. Pitt (som
mente, at han var bleven meget forurettet ved den aldeles
unødvendige Ædelmodighed, som hans afdøde Slægtning havde
udvist imod en Dame, som kun havde været Miss Crawleys tro-
faste Plejerske i en Snes Aar) gjorde ingen Indvendinger imod
Enkegrevindens Udøvelse af sin Autoritet. Bowls og Firkin
modtog ligeledes deres Legater og deres Afsked, giftede sig
og etablerede et Logihus, som Folk af deres Slags pleje at
gjøre.
Briggs prøvede paa at leve sammen med sine Slægtninge
paa Landet, men indsaaa, at det var et forgjæves Forsøg efter
det bedre Selskab, som hun var bleven vant til. Disse Folk,
smaa Handlende i en Provinsby, stredes om Miss Briggs’s
fyrretyve Pund om Aaret lige saa ivrigt og mere aabenlyst,
end Miss Crawleys Slægtninge havde stridt for denne Dames
Arv. Briggs’s Broder, en radikal Hattemager og Urtekræmmer,
kaldte sin Søster en pengestolt Aristokrat, fordi hun ikke vilde
stikke en Del af sin Kapital i hans Forretning; og hun vilde
højst sandsynlig have gjort det, hvis ikke hendes Søster, som
var gift med en Skomager, der hørte til en Frimenighed, og
som var uenig med Hattemageren og Urtekræmmeren, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>