Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Som handler om Familien Osborne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvilken han glædede sig saa meget, og i hvilken han blev kjørt
af Sir William Dobbins gamle Kusk, havde han en smuk Guld-
kjæde med Uhr om sin Hals. Han sagde, at han havde faaet
den af en gammel Dame, som ikke var smuk, og som græd
og kyssede ham en hel Del. Men han kunde ikke lide hende.
Han kunde overordentlig godt lide Yindruer. Og han kunde
kun lide sin Mama.
Amelia for forfærdet op; hendes frygtsomme Sjæl fik en
Forudfølelse af Skræk, da hun hørte, at Barnets Faders Slægt-
ninge havde set ham.
■Miss Osborne kom hjem igjen for at give sin Fader Mid-
dagsmad. Han havde gjort en god Forretning i City og var
i ret godt Humør den Dag, hvorfor han tilfældigvis lagde
Mærke til den ophidsede Tilstand, i hvilken hans Datter var.
— Hvad er der i Vejen, Miss Osborne, var han saanaadig
at sige.
Damen brast ud i Graad.
— O Sir, sagde hun, jeg har set lille George. Han er
saa smuk som en Engel — og ligner fuldstændig ham.
Den gamle Mand, som sad lige over for hende, sagde ikke
et Ord, men rødmede og begyndte at ryste over hele Legemet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
