Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. Mellem London og Hampshire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Postej, som hun havde insisteret paa at lave og traktere ham
med til Middag1 — en højst afskyelig Postej.
Foruden Ragouten, som var lavet af Lord Steynes Fa-
saner fra Mylords Landsted i Stillbrook, trakterede Becky sin
Svoger med en Flaske hvid Vin, som Rawdon havde bragt
med sig fra Frankrige og kjøbt for en ren Bagatel, sagde den
lille Løgnhals; medens det i Virkeligheden var en hvid Hermi-
tage fra Marquien af Steynes berømte Kjældere, som bragte
Ild til Baronettens blege Kinder og Varme til hans svage
* *
Legeme.
Da han saa havde tømt denne Flaske petit vin blåne, rakte
hun ham Haanden og førte ham op i Dagligstuen og gjorde
ham det hyggeligt paa Sofaen ved Ilden og lod ham tale,
medens hun sad ved Siden af ham og sømmede paa en Skjorte
til sin lille Dreng og lyttede til Baronetten med den ømmeste,
kjærligste Interesse. Naarsomhelst Mrs. Rawdon ønskede .i en
m
særegen Grad at være beskeden og dygtig, plejede denne lille
Skjorte at komme frem af hendes Arbejdskurv. Den var imid-
lertid bleven altfor ’lille til Rawdon, længe inden den var
færdig.
Rebecca lyttede altsaa til ham, hun talte til ham, hun
sang for ham, hun smigrede ham, og hun viste sig saa kjærlig
imod ham, at han med hver Dag, der gik, følte sig mere og
mere glad ved at vende tilbage fra Advokaterne i Grays Inn
til den oplivende Ild i Curzon Street’ — en Glæde, som de
Retslærde tilfulde delte, thi Pitts Taler vare alenlange — og
saa at han, da han rejste, formelig følte Smerte ved Afskeden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
