Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. Kampe og Prøvelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvorledes hun følte sig tiltalt af ham; maaske vilde hans
Bedstefader selv, antydede de, være tilbøjelig til at lade sig
forsone med ham. Amelia kunde da ikke afvise saa fordel-
agtige Chancer for Drengen. Og det kunde hun heller ikke;
men det var med et tungt og mistænksomt Hjerte, at hun
indlod sig derpaa, og hun var altid urolig under Drengens
Fraværelse og modtog ham, naar han kom tilbage, som om
han var undsluppen en stor Fare. Han medbragte Penge og
Legetøj, som Enken betragtede med Uro og Jalousi, og hun
spurgte ham altid, om han havde truffet nogen Herre.
Kun gamle Sir William, som kjørte omkring i sin fire-
hjulede Stol og Mr. Dobbin, som om Eftermiddagen ankom
paa den smukke rødbrune Hest — i grøn Frakke, rødt Hals-
tørklæde og med guldbeslaaet Pidsk, og som lovede at vise
ham Tower og tage ham ud med Surrey Hundene.
Endelig en Dag sagde han:
— Der var en gammel Herre med tykke Øjenbryn og en
bredskygget Hat og en stor Kjæde med Signeter. Han kom,
da Kusken førte mig rundt om Græsplænen paa den graa
Pony. Han rystede overmaade meget. Efter Middag frem-
sagde jeg Verset »Mit Navn er Norval«. Min Tante be-
gyndte at græde. Hun græder altid.
Saaledes lød Georges Beretning om den Aften.
Saa vidste Amelia, at Drengen havde set sin Bedste-
fader, og imødesaa med febrilsk Utaalmodighed et Forslag,
•som hun var vis paa vilde komme, og som virkelig ogsaa kom
faa Dage senere. Mr. Osborne tilbød formelt at tage Drengen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
