Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23. I hvilket Læseren bliver indført i det allerfineste Selskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Benene paa sig. Lille Rawdon stod i Yinduet i Stueetagen
og trykkede sit Ansigt imod Ruden, idet han af alle Kræfter
smilede og nikkede til sin Tante, som sad inde i Vognen;
og strax efter kom Sir Pitt igjon ud af Huset og førte ved
Haanden en Dame, som var smykket med store Fjer, som
havde et hvidt Schavl om sig, og som sirlig løftede et Bro-
kades Slæb op. Hun traadte ind i Vognen, som om hun var
en Prinsesse, der hele sit Liv igjennem havde været vant til
at gaa til Hoffet, og smilede naadig til Tjeneren, som stod
ved Døren, og til Sir Pitt, som fulgte efter hende ind i
Vognen.
Saa kom Rawdon i sin gamle Gardeuniform, der var
bleven forfærdelig luvslidt og altfor snever. Han skulde have
fulgt efter Processionen og i en Droske kjørt hen at aflægge
sin Souveræn et Besøg; men hans godmodige Svigerinde holdt
paa, at de skulde udgjøre et Familieselskab. Vognen var
stor, Damerne ikke meget store, de •kunde lægge deres Slæb
paa Skjødet — og Enden paa det blev, at de alle fire kjørte
bort sammen i al Venskabelighed, og deres Vogn sluttede sig
strax efter til den Række loyale Ekvipager, som banede sig
Vej ned ad Piccadilly og St. James’s Street henimod det gamle
Murstenspalads, hvor Brunsvigs Stjerne ventede paa at mod-
tage sit Lands Adel og Honoratiores.
Becky følte sig tilmode, som om hun ud gjennem Vogn-
vinduerne kunde lyse Velsignelse over Folket, saa opløftet
følte hun sig i sin Sjæl, og saa stærk en Bevidsthed havde
hun om den værdige Stilling, som hun endelig havde naaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
