- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Anden Del /
427

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23. I hvilket Læseren bliver indført i det allerfineste Selskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bære Stjerner og Ordensbaand og ere tilstede ved Assembleerne
i St. James’s Hall, eller vi, som i snavsede Støvler slentre op
og ned ad Pall Mali og kige ind i Karetherne, naar de kjøre
forbi med de liøjtstaaende befjedrede Folk — vi, siger jeg, have
ganske vist paa en Audientsdag, naar Livgardens Musikkorps
i deres broderede Trøjer blæse Triumfmarscher, siddende paa
deres prunkende Musikstole: deres snehvide Gangere — vi have
da ganske vist set Damer, som paa ingen Maade vare elskelige
og tillokkende Gjenstande paa en saa tidlig Tid af Dagen.
En fed Komtesse paa tresindstyve Aar, nedringet, malet,
rynket, sminket lige op til sine nedhængende Øjenlaag og med
Diamanter, som straale i den forlorne >Paryk, er ganske
vist et opbyggeligt og velgjørende, men ikke et behageligt
Syn. Hun har samme afblegede Udseende som St. James
Streets Illumination, naar man ser den tidlig paa Morgenen,
efter at Halvdelen af Lamperne ere gaaede ud, og de andre
skinne mat, som om de vare i Begreb med ligesom Spøgelser
at forsvinde for Daggryet. Saadanne Yndigheder, som vi
skimte, idet Myladys Vogn passerer, skulde kun vise sig ude
om Katten. Naar selv Cynthia ser udtæret ud om Eftermiddagen,
hvad man i denne Vintersæson undertiden kan se hende gjøre,
medens Phøbus stirrer paa hende fra den modsatte Side af
Himlen og bringer hende ud af Fatning, hvor meget mindre
kan da gamle Lady Castlemouldy holde sit Hoved oppe, naar
Solen skinner med sin fulde Kraft gjennem Vognvinduerne og
viser os alle de Bynker og Streger, med hvilke Tiden har
mærket hendes Ansigt? nej. Modtagelserne ved Hoffet skulde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:39 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/2/0437.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free