Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23. I hvilket Læseren bliver indført i det allerfineste Selskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hendes Øjne fyldtes med Taarer, medens hun talte, og
hun vendte sit Hoved hort.
— De skylder hende hendes Løn, kan jeg tænke, sagde
Lorden.
— Værre end det, sagde Becky, som endnu stadig slog
øjnene ned. Jeg har ruineret hende.
— Emneret hende? — hvorfor kaster De hende saa ikke
paa Døren? spurgte denne Gentleman.
— Mænd gjøre Sligt, svarede Becky bittert, Kvinder ere
ikke saa slette. Forrige Aar, da vi havde givet vor sidste
Skilling ud, gav hun os Alt. Hun skal aldrig forlade mig,
før vi selv ere fuldstændig ruinerede, hvilket Tidspunkt ikke
synes at ligge langt borte, eller før jeg kan betale hende den
sidste Skilling, jeg er hende skyldig.
— Hvor meget er det da, for Pokker? sagde Lorden.
Og Becky, som betænkte, hvor umaadelig stor en Formue
han ejede, nævnede ikke alene den Sum, som hun havde
laant af Miss Briggs, men en Sum, der var næsten dobbelt
saa stor.
Detto foraarsagede, at Lord Steyne gav et meget kort
og energisk Vredesudbrud Luft, hvorpaa Rebecca sænkede sit
Hoved endnu dybere og græd bittert.
— Jeg kunde ikke gjøre for det. Det var den eneste
mulige Maade, jeg kunde redde mig paa. Jeg tør ikke for-
tælle min Mand det. Han vilde dræbe mig, hvis jeg fortalte
ham, hvad jeg har gjort. Jeg har holdt det hemmeligt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
