- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Tredie Del /
16

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Indeholder en simpel Begivenhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tyv frygter, at der ligger en Politibetjent skjult bagved
enhver Busk, saaledes ser Mrs. Sedley ogsaa i Alt, hvad
Pigen siger og svarer, fornærmelige Antydninger og Stikpiller.
Miss Clapp, som nu er voxet op til at blive en ung Dame,
bliver af den gamle gnavne Kone erklæret for at være en
utaalelig og uforskammet lille Tøs. Hvor Amelia kan holde
saa meget af hende, eller have hende saa meget paa sit
Værelse, eller saaledes bestandig spadsere ud med hende, kan
Mrs. Sedley ikke fatte. Fattigdommens Bitterhed har forgiftet
den engang livlige og venlige Dames Liv. Hun er utak-
nemlig overfor Amelias stadig blide Optræden; hun spotter
over hendes stadige Stræben efter at visfe sig venlig og
tjenstvillig; gjør Nar ad hendes tossede Stolthed over hendes
Barn og beskylder hende for at forsømme sine Forældre.
Georgys Hjem er ikke meget livligt, efterat Onkel Jos har
inddraget sin aarlige Understøttelse, og den lille Familie er
næsten sat paa Sultekur.
Amelia tænker og tænker og bryder sin Hjerne for at
udfinde et eller andet Middel til at forøge de smaa Indtægter,
som ikke ere tilstrækkelige til at mætte Familien. Kan hun
give Timer i Noget? Male Visitkortholdere? Sy Broderier?
Hun ser, at der er Fruentimmer, som arbejde haardt og bedre,
end hun kan, for to Pence om Dagen. Hun kjøber et Par
forgyldte Bristoler Lampeskjærme hos Boghandleren og maler
det Bedste, hun kan, derpaa — paa den ene en Hyrde med
en rød Vest og et rødt Ansigt, der smiler midt i et Blyants-
landskab — paa det andet en Hyrdinde, der gaar over en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/3/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free