Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. En Befrielse og en Katastrofe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg havde Feber), som ordinerede mig nogle beroligende Draaber
og gav Finette Ordre til, at jeg ikke under nogen Omstændigheder
maatte forstyrres. Min stakkels Mands Bud, som havde bien
mauvaise mine, siger Finette, og sentait le Geniévre, maatte
blive i Entréen i nogle Timer og vente, til min Klokke ringede.
Du kan forestille Dig min Tilstand, da jeg læste dit stakkels,
kjære, daarlig stavede Brev.
»Syg, som jeg var, sendte jeg øjeblikkelig Bud efter
Yognen, og saa snart som jeg var klædt paa (jeg kunde ikke
drikke en Draabe Chokolade — jeg forsikrer Dig, jeg kunde
ikke, fordi jeg ikke havde mit Monstrum til at bringe mig
den), kjørte jeg ventre å terre til Nathan. Jeg traf ham —
jeg græd — jeg jamrede mig — jeg kastede mig for hans
forhadte Fødder. Men Intet kunde røre det afskyelige Men-
neske. Han vilde have alle Pengene, sagde han, eller han
vilde vedblive at holde mit stakkels Monstrum i Fængsel. Jeg
kjørte hjem i den Hensigt at aflægge denne triste visile chez
mon oncle (hvert et Smykke, jeg ejer, vilde jeg have stillet til
din Disposition, men de vilde ikke have indbragt hundrede
Pund, thi, som Du ved, ere nogle af dem allerede hos ce cher
onde) og traf der Mylord tilligemed det gamle bulgariske
Uhyre med Faareansigtet, som vare komne for at komplimen-
tere mig i Anledning af Forestillingen iaftes. Paddington
kom ogsaa, drævende, læspende og fingererende sit Haar;
ligeledes Champignac og hans Chef — Alle med une foison
de complimenls og smukke Talemaader — og plagede stakkels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
