- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Tredie Del /
101

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Søndagen efter Slaget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og ventede paa hans forstandige Valg. Og ved Siden af Præ-
dikenbogen laa Avisen »The Observer«, endnu fugtig og
nydelig sammenfoldet til Sir Pitts eget private Brug. Kun
hans Tjener benyttede sig af Lejligheden til at læse Avisen,
inden han lagde den paa sin Herres Pult. Inden han denne
Morgen havde bragt den ind i Studereværelset, havde han i
Avisen læst en glødende Beretning om Festiviteterne paa
Gaunt House med Navnene paa alle de fornemme Gjæster,
som vare indbudne af Lord Steyne til at træffe sammen med
Hs. bgl. Højhed. Efter at have talt om dette Selskab med
Husholdersken og hendes Niece, medens de drak tidlig The
og spiste ristet Brød med varmt Smør i førstnævnte Dames
Værelse, og undret sig over, hvorledes Rawdon Crawleyerne
kunde være saaledes med, havde Kammertjeneren fugtet Avisen
igjen og lagt den sammen, forat den skulde se rigtig frisk
og uskyldig ud, naar Husets Herre kom.
Stakkels Rawdon tog Avisen op og begyndte at prøve
paa at fordrive Tiden med at læse, indtil hans Broder kom.
Men Skriften løb sammen for hans Øjne, og han havde ikke
mindste Begreb om, hvad det var, han læste. Hofnyt og Ud-
nævnelser (hvilke Sir Pitt som en Mand i en offentlig Stilling
var nødt til’ at læse; ellers vilde han paa ingen Maade have
tilladt, at en Søndagsavis fik Indpas i hans Husholdning),
Theaterkritiker, Væddekampe om hundrede Pund imellem Bar-
king Butcher og Tutbury Pet, selve Beskrivelsen af Festen
paa Gaunt House, som indeholdt en højst smigrende, skjøndt
diskret Beretning om de berømte Karader, i hvilke Mrs.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/3/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free