Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Søndagen efter Slaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som rørte hans stive gamle Kammerat og vakte Sympathi i
hans Hjerte. .
— Hold op, gamle Dreng, sagde han; stor Mand eller
ikke, vi ville skyde en Kugle gjennem Livet paa ham; Kanden
tage i ham. Hvad Fruentimmerne angaar, da ere de Alle ens.
— Du ved ikke, hvor meget jeg holdt af hende, sagde
Kawdon halvt uartikuleret. Jeg fulgte hende som en Slave.
Jeg opgav Alt, hvad jeg havde, for hendes Skyld. Jeg er nu
en Tigger, fordi jeg vilde ægte hende. Jeg har ved Jupiter,
Sir, pantsat mit eget Uhr for at skaffe hende, hvad hun havde
Lyst til; og hun — hun har i al den Tid fyldt sin egen
Pung og kunde ikke undvære hundrede Pund, for at jeg kunde
komme ud af Gjældsfængslet.
Han fortalte derpaa heftig og usammenhængende og i en
ophidset Stemning, som Macmurdo aldrig før havde set ham i,
de nærmere Omstændigheder ved Historien. Hans Kaadgiver
opfangede hist og her enkelte Glimt af hvad han fortalte.
— Hun er dog maaske, naar Alt kommer til Alt, alligevel
uskyldig, sagde han. Hun siger det jo i det Mindste selv.
Steyne har hundrede Gange tidligere været alene i Huset med
hende.
— Det er muligt, svarede Rawdon melankolsk; men det
ser ikke meget uskyldigt ud.
Og han viste Kaptajnen den Tusindpundsnote, som han
havde fundet i Beckys Lommebog.
— Det er, hvad han har givet hende, Mac, og hun har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
