- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Tredie Del /
150

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Georgy bliver gjort til en Gentleman

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— Jeg har kjøbt det for mine egne Penge, Mama, sagde
han. Jeg tænkte. Du vilde synes om det.
Amelia aabnede Æsken, og idet hun lod et lille glad
Overraskelses-Skrig høre, omfavnede hun Drengen og kyssede
ham mindst hundrede Gange. Det var et Miniaturbillede .af ham
selv, meget smukt udført (skjøndt vi kunne være visse paa,
at Enken tænkte, at det ikke var halvt smukt nok). Hans
Bedstefader havde ønsket at faa et Portræt af ham, udført af
en Artist, hvis Arbejder, som vare udstillede i et Butiks-
vindue i Southampton Row, havde tiltrukket sig den gamle
Herres Opmærksomhed; og George, som havde rigelig med
Penge, var saa betænksom at spørge Maleren, hvor meget en
Kopi af det lille Portræt vilde koste, idet han sagde, at han
vilde betale det af sine egne Penge, og at han ønskede
at forære det til sin Moder. Maleren, hvem dette behagede,
udførte Kopien for en ringe Betaling; og selv gamle Osborne,
da han hørte Tale om Begivenheden, fremmumlede sin Til-
fredshed med Drengens Opførsel og gav ham dobbelt saa
mange Souvereigner, som han havde betalt for ■
Billedet.
Men hvad var Bedstefaderens Tilfredshed i Sammenligning
med Amelias Henrykkelse? Dette Bevis paa Drengens Kjær-
lighed henrykte hende i den Grad, at hun tænkte, at der ikke
i hele Verden fandtes et Barn, der var saa godt som hendes.
I mange lange Uger derefter gjorde Tanken om hans Kjær-
lighed hende lykkelig. Hun sov bedre med Maleriet under
sin Hovedpude, og hvor mange, mange Gange kyssede hun
det ikke og græd og bad over det. Lidt Venlighed fra dem,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/3/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free