- Project Runeberg -  Forfængelighedens Marked : en Roman uden en Helt / Tredie Del /
154

(1877-1878) [MARC] Author: William Makepeace Thackeray Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Georgy bliver gjort til en Gentleman

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fantasi-Veste og Fantasi-Jakker hjem til Drengen, at han
havde tilstrækkelig til at opklæde en hel Skole af smaa Dan-
dyer. Georgy havde smaa hvide Veste til Aftenselskaber og
smaa nedringede Fløjls-Veste til Middagsselskaber og en aller-
kjærest lille Slobrok som en rigtig lille Mand. Han klædte
sig hver Dag om til Middag ligesom en rigtig Westend-Laps,
som hans Bedstefader bemærkede; og han havde sin egen
Kammertjener, som hjalp ham med hans Toilette, kom, naar
han ringede, og stadig bragte ham hans Breve paa en Sølvhakke.
Efter Frokost plejede Georgy at sidde i Lænestolen i
Spisestuen og læse »Morning Post« ligesom en voxen Mand.
— Hvor han dog kan bande og sværge! bemærkede
Tjenestefolkene, som glædede sig over hans tidlige Modenhed.
De, som kunde huske hans Fader, erklærede, at Master
George lignede sin Papa paa et Haar. Han gjorde Huset
livligt ved sin Aktivitet, sit dominerende Væsen, sin Skjælden
ud og sin Godmodighed.
Georges Opdragelse var betroet til en i Nærheden boende
Lærd og privat Pædagog, som »forberedte unge Adelsmænd og
Gentlemen til Universiteterne, Senatet og de lærde Profes-
sioner, hvis System ikke benyttede sig af de vanærende legem-
lige Straffe, som endnu brugtes i de gammeldags Skoler, og i
hvis Familie Eleverne vilde finde det dannede Selskabs Ele-
gance og Hjemmets Fortrolighed og Kjærlighed.« Det var paa
denne Maade, at Hs. Velærværdighed Lawrence Veal i Hart
Street, Bloomsbury, Huskapellan hos Jarlen af Bareacres,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 15:04:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forfmark/3/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free