Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. I hvilket vi træffe to gamle Bekjendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sige vulgær Livsstilling, syngende Sange, lavende Buddinger,
spillende Kort, stoppende Strømper for sin gamle Fader,
saa gjør det ligemeget, om liun er Heltinde eller ej, og gid
De og jeg, hvis vi skulde blive gamle, gnavne og bankerotte
— gid vi paa vore sidste Dage maa have en venlig og blød
Skulder at læne os til og en kjærlig Haand til at ordne de
Puder, paa hvilke vi lægge vore af Podagra plagede Lemmer.
Gamle Sedley kom efter sin Kones Død til at holde meget
af sin Datter, og Amelia havde altid den Løn for at gjøre
sin Pligt lige over for den gamle Mand.
Men det er ikke vor Hensigt at lade disse to Mennesker
leve længe i denne ringe, ugentile Livsstilling. Bedre Dage
ventede dem Begge, i det Mindste hvad verdslig Lykke angik.
Maaske den kløgtige Læser har gjættet, hvem den fede Mand
var, som besøgte George i Skolen i Selskab med vor gamle
Ven Major Dobbin. Det var en anden gammel Bekjendt, som
var vendt tilbage til England, og det paa et Tidspunkt, da
hans Nærværelse der højst sandsynlig vilde bringe hans Slægt-
ninge stor Trøst.
Da Major Dobbin med Lethed havde faaet Orlov af sin
godmodige Chef for at rejse til Madras og derfra sandsynligvis
til Europa i paatrængende private Forretningsanliggender, hørte
han ikke op med at rejse Nat og Dag, før han naaede sin
Rejses Maal, og han havde fremskyndet Marscheu saa meget,
at han havde stærk Feber, da han kom til Madras. Hans
Tjenere bragte ham i forvildet Tilstand til den Vens Hus,
hvor han havde tænkt at opholde sig, til han afrejste til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
