Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. I hvilket vi træffe to gamle Bekjendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bragg, som i Begyndelsen tænkte, at der ikke var Noget ved
den Passager, og ansaa ham.for en daarlig begavet Fyr, blev
nødt til at indrømme, at Majoren var en tilbageholdende, men
dannet og fortj enstfuld Officer.
— For Pokker, han har ikke noget distingueret Væsen,
bemærkede Bragg til sin førstestyrmand; han vilde ikke egne
sig til at komme i Regjeriiigslmset, Roper, hvor Mylord og
Lady William vare saa venlige imod mig og trykkede mig i
Haanden lige for Øjnene af- Selskabet og indbød mig ved Mid-
dagen til at drikke et Glas 01 med ham i selve den komman-
derende Generals Nærværelse; han har ikke noget fint Væsen;
men der er Noget ved ham —
Og ved at udtale denne Mening viste Kaptajn Bragg, at
han var i Besiddelse af Dømmekraft som Mand saavel som af
Dygtighed som Kaptajn.
Men da det blev stille Vejr paa det Tidspunkt, da Ram-
chunder kun var ti Dages Sejlads borte fra England, blev
Dobbin saa utaalmodig og i saa daarligt Humør, at han for-
bausede de Kammerater, som tidligere havde beundret hans
Livlighed og gode Humør. Han kom sig ikke, før det igjen
begyndte at blæse op, og .var i ganske overordentlig godt
Humør, da Lodsen kom ombord. Gode Gud, hvor hans Hjerte
slog, Ja de to venlige Kirkespir i Southampton kom til Syne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
